Klassisk liberalisme

Klassisk liberalisme (også kendt som traditionel liberalisme^[1] og laissez-faire-liberalisme^[2] eller ganske enkelt liberalisme) er en politisk ideologi, som er fortaler for borgerrettigheder, retssikkerhed, en ureguleret markedsøkonomi og en meget begrænset statsmagt. Den er identisk med den oprindelige liberalisme, der voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet med inspiration fra ideer fra det foregående århundrede. Ordet klassisk blev tilføjet senere for at illustrere forskellen mellem liberalismen i første halvdel af 1800-tallet og den senere udvikling af begrebet i sidste halvdel af 1800-tallet og 1900-tallet, hvor mange liberale efterhånden blev tilhængere af en større offentlig rolle i samfundsøkonomien, eksempelvis for at begrænse monopolmagt og andre former for ufuldkommen konkurrence og for at adressere forskellige sociale problemer.^[3] Denne nyere form for liberalisme gik under betegnelsen "moderne liberalisme"^[4] eller "ny liberalisme"^[3] og svarer til, hvad der normalt betegnes socialliberalisme. Begrebet "klassisk liberalisme" skal derfor ses som modsætning til denne nyere strømning.^[5]

1. ^ Brad Stetson, Human Dignity and Contemporary Liberalism (Westport, CT: Praeger/Greenwood, 1998), 26.
2. ^ Ian Adams, Political Ideology Today (Manchester: Manchester University Press, 2001), 20.
3. ^ ^{a b} Gaus, Gerald, Courtland, Shane D. og Schmidtz, David: Liberalism. The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Spring 2018 Edition), Edward N. Zalta (red.). Besøgt 10. april 2018.
4. ^ Modern Liberalism på Encyclopedia Britannicas hjemmeside, besøgt 10. april 2018.
5. ^ James L. Richardson (2001): Contending Liberalisms in World Politics: Ideology and Power. Boulder, Colorado. Lynne Rienner Publishers. ISBN 1-55587-939-X.